English version

Hovedmenu

Introduktion
Spaniens historie
OM SPANIEN
Praktisk INFO
Costa del Sol
Byer og Seværdigh.
Spaniens regioner
Spaniens Monarki
Kunst & Kultur
Tapas & Spisevaner
Costa del GOLF
Konsulatet i Málaga
Bolig i Spanien
Restauranter
Hoteller

Med Spain info Groups nye MEDIAPLAYER kan du nu nyde Spanien i..

FOTO-VIDEO & MUSIK »

Spain Info Group GØR noget for sine besøgende!

Hoteller m.v. i Spanien - SpainBy.com

Vejret i Málaga-provinsen:

Link-Vigtigste lufthavne:  

Billund » København » Málaga » Madrid »

Rundt om Costa del Sol med... Annette Sahlertz de Fernández »

Danske konsulater i Spanien » Ambassaden »

Byerne, som dominerer egnen, er Sanlucar de Barrameda, Puerto de Santa Maria og selve sherryens hovedstad, Jerez de la Frontera. Alle tre hører til Spaniens ældste. Ved første blik ligner de nok andre andalusiske byer med gamle, mauriske bygninger, et væld af bougainvillea og kølige patios, hvor stilheden kun brydes af en plaskende fontæne. Men de er alligevel anderledes på grund af deres bodegas, de mægtige, tavse lagerbygninger, hvor druesaften gærer, lagres og blandes i de store fade, sherrypiberne. Disse luftige, hvidkalkede bygninger er blevet kaldt sherryens katedraler, og nogle af dem var også engang klostre, hvor middelalderens vinbryggende munke holdt til.

Ingen ved nøjagtigt, hvornår den første vin blev fremstillet i området, men da fønikerne kom til Spanien første gang, 1300 år f.v.t., fremstillede de indfødte iberere allerede en slags spiritus, kaldet Jerezanos som indbyggerne selv, der tør aflægge ed på, at det var deres vin, som fik Cæsar og Hannibal til at trænge ind i Spanien.

Jerezanos praler også af, at deres vin engang standsede en invasion. I 1625 blev den engelske kong Karl I fornærmet, fordi kong Filip IV af Spanien afslog hans frieri til Filips søster, prinsesse Maria. For at få hævn sendte kong Karl 10.000 mand af sted i gode skibe for at ”svide den spanske konges skæg”. Den engelske styrke landede i nærheden af Cadiz og slog lejr lige op til en stor bodega uden for byen. Tre dage senere sluttede invasionen, uden at det var kommet til kamp. Angriberne, der nærmest var bedøvede af al den sherry, de havde drukket, trak sig tilbage i total uorden og efterlod 30 skibe og 1000 klatøjede soldater.

I tidens løb er sherryen strømmet ud over hele verden. Columbus var nok den første, som bragte den til Amerika. Magellans skibe var velforsynede med sherry, og Mayflower sejlede i sherryfarten, længe før den landsatte de ædruelige pilgrimme på den nordamerikanske kyst.

Jerez de la Frontera's historie går lige så langt tilbage i tiden som Malagas (bynavnets appendiks "de la Frontera" er en reminiscens fra hine ufredelige tider med idelige krigshandlinger mellem kristne og muslimer). En central begivenhed i byens brogede historie er, at her sejrede araberne i 711 over vestgoterne. Denne kamphandlings udfald indledte den mauriske æra, som varede til den sidste mauriske konge: Boabdil blev uddrevet af Spanien i slutningen af det 16. århundrede. Det berettes, at da den slagne konge på et sted, som siden er kaldt El Suspiro del Moro (Maurernes Sidste Suk) lod et sidste blik dvæle ved Alhambra. udbrød hans mor bittert: "Græd blot over det som en kvinde, for du forsvarede det aldrig som en mand."

Sherrybyen er helt nøjagtig beliggende 21 km nordøst for Cadiz, i et opland med den populære betegnelse "El Triangulo del vino". I hvert hjørne af denne trekant ligger de førnævnte vinbyer af stor betydning: 

Jerez, El Puerto de Santa Maria og Sanlucarde Barameda.

Jerez er den absolut vigtigste af de tre, i dag en moderne by med ca. 190.000 indbyggere. Mange mænd ser ud som typiske englændere, klædt i velsiddende, engelske habitter. Der har været en stærk engelsk og skotsk infiltration siden det 17. århundrede, og mange af de kendte familier har en del nordisk blod i arene.

Jerez de la Frontera er det absolutte centrum for fremstilling af sherryvine. De findes i flere, mere eller mindre tørre, henholdsvis søde typer; sød sherry er en blanding af tør sherry og sød vin i form af for eksempel den topas­gule oloroso og cream-sherryen med det rige, gyldenbrune skær. Fino og den strågule Manzanilla er meget tørre, lette, lyse vine. Amontillado er noget mindre tørre til halvtørre, fyldigere og lidt gyldne. Oloroso er kraftigere, mørkere, varierende fra halvtørre til mere sødlige kvaliteter. Pale, Golden, Cream og Brown varierer fra helt lyse til meget mørke, fra halvtørre til meget søde, fra ringere til bedre kvaliteter.

Vinmarkerne omkring Jerez 13.300 omhyggeligt plejede hektarer  er blandt de ældste i verden. Druerne vokser her i jord, der ofte er som smuldret klippe. Den bedste vin fremstilles af druer med et lavt sukkerindhold, og disse vokser som regel på den dårligste jord.

Vore dages fremstilling af sherry er en træls og årelang proces. Efter høsten må vinmarkernes kalkrige jord luges og brydes op, så man kan bygge små, kvadratiske volde op omkring hver vinstok, for at planterne kan opnå størst mulig udbytte af vinterregnen. Om vinteren beskæres stokkene, og nar rankerne om sommeren tynges ned af druerne, må de bindes op for ikke at knække af.

I dag planter man de fleste steder vinstokkene med så store mellemrum, at en lille traktor kan pløje mellem rækkerne. Kun ved visse ceremonielle lejligheder presses druerne med fødderne, ellers overlades arbejdet til store, mekaniske pressere.

Omkring seks timer efter presningen af druerne påbegyndes gæringsprocessen, der varer en måned. Vinen får derpå lov at hvile og klares i de kølige måneder. Engang i februar bliver den kvalificeret af en kyndig capataz, dvs. formand, der ikke smager, men lugter til en prøve. Denne fagkyndige og særdeles vigtige person nedfælder sin dom med kridt på karret med mystiske tegn, som afgør vinens skæbne og udvikling i de følgende år.

For den nysgerrige, omstrejfende turist har denne historiske by så meget andet at byde den rejsende på, for eksempel en enestående rideskole, "Den kongelige andalusiske rideskole",  der indbyder til opvisning en gang om ugen (dog ikke i sommermånederne).

Desuden er den gamle bydel nok mere end én rundtur værd, og der er et enestående ur-museum (men undgå at være der kl. 12, hvis De er meget "sensibel over for ringende lyde). Her findes også "El Alcazar", en maurisk borg med blandt andet arabisk badeanstalt, et værdigt minde om svundne tiders storhed.

Fem kilometer uden for byer ligger et karteuserkloster, hvis honninggule facade gør den til en af Spaniens smukkeste barokbygninger, som da også er blevet gengivet på lærred af mange af fortidens malere. Neden for klostret flyder floden Guadalete, hvor den sidste gotiske konge Roderick forsvandt sporløst under den sidste kamp mod maurerne og ikke efterlod sig andet end sin hest med et usædvanligt pragtfuldt seletøj.

Hvad underholdning angår er der i det hele taget noget for enhver smag. Der er flamenco-opvisningerne og to imponerende byfester - "feria del caballo" i foråret og vinfesten i September. Endelig er det afslappende at betragte folkelivet fra et cafébord på byens solbeskinnede plaza, hvor palmetræer kaster skygge, og hvert vindpust bringer berusende dufte af byens forskellige vine med sig.

I Jerez huskes den amerikanske forfatter Ernest Hemingway for en typisk bemærkning, som han ytrede til en bodega-indehaver engang i 1950'erne: 

"Det er utroligt, hvad man kan finde i denne by, bare man leder målbevidst efter noget andet."

Hemingway ledte hos byens autoværksteder- og forhandlere efter en speciel bolt til sin bils motorophæng. Under sin ihærdige søgen kom han til et hus med en tandlægepraksis i stueetagen. Da han længe havde trængt til et tandeftersyn, besluttede han, at han lige så godt kunne få det ordnet, nu hvor han ligefrem blev mindet om det på rette sted.

Denne beslutning gav ham en uventet oplevelse. Det viste sig nemlig at være en højst opfindsom tandlæge, han konsulterede. Denne betjente sig af hensyn til personer med tandlægekræk af et usædvanligt beroligende middel - fugle! Tandlægen havde en foderkasse i et træ direkte foran behandlingsrummets vindue i øjenhøjde med patienten. Her var der et vældigt leben dagen lang, når snesevis af mange forskellige slags fugle fløj til og fra og kappedes om at komme til at få del i kornet og brødstykkerne. Der udspillede sig hyppige dramatiske scener omkring foderet. Patienten blev gerne så opslugt af forestillingen, at han/hun glemte sin nervøsitet, og behandlingen var overstået næsten, før de vidste af det.

Museum ”Centra Tematico la Atalaya” består faktisk af to selvstændige museer: "El Palacio del Tiempo" (ur-museet) og "El Misterio de Jerez". Der er faktisk tale om to museer i samme bygning i Calle Cervantes 3. "Centra Tematico" fandtes i forvejen, en bodega med en vinbeholdning tilbage til det 19. århundrede, som man omdannede til et egentligt vinmuseum, der udover en udstilling af den lokale Jerez-vin i alle sortimenter (vinsmagningsafdeling og tapasbar forefindes) supplerer med et "Sound & Light Show" med navnet: "El Misterio de Jerez”.

Ved hjælp af avanceret teknologi oplyses der om vinens historie gennem skiftende tider. På filmlærredet vises fønikiernes ankomst til Cadiz-bugten omkring år 1100 f.v.t., hvor de grundlagde en koloni. Med sig havde de vinstokke, som blev plantet i jorden ved ]erez. Showet er meget livagtigt med effekter, som at forvandle gulvet til et hav. Efter fønikierne kommer turen til romerne og maurerne, alt imens gulvet skifter fra hav til romerske mosaikker, senere til el campo med maurernes vandingssystemer.

Der afsluttes med, at en urmager, materialiseret af den moderne computerteknologi, træder frem og byder velkommen til sit værksted. Fra dette interessante sted fortsætter rundvisningen gennem flere sale, nogle med franske ure fra før og efter revolutionen, og der er også en sal med en stor samling engelske ure.

Et gyroskop ved indgangen til det to hundrede år gamle palæ skal med sine rytmiske bevægelser påminde besøgende om tidens uafvendelige gang. Museets mange unikke ure, ialt er der omkring trehundrede eksemplarer fra det 17. og 18. århundrede, som i bogstaveligste forstand formår at få det til at kime for de besøgendes ører, når de falder i slag omtrent samtidig. De er nemlig så gode som nye, fordi passes og plejes af en lokal urmager, der med en ugles klogskab betroede mig, at for gamle mennesker går minutterne langsomt og timerne hurtigt, for børn flyver minutterne, mens timerne kravler af sted...

Denne enestående samling af gamle ure, blev påbegyndt af en vinhandler i Jerez i det 18. århundrede, som efter hvad den lokale urmager oplyser, var i den grad fascineret af tidsbegrebet og måden at måle tiden på, at han udstyrede samtlige palæets værelser med ure af mange nationaliteter og derved skabte en samling, som anses for enestående i verden.

Turister, der først og fremmest som tørstende pilgrimme valfarter til Jerez de la Frontera, fordi den er "vinens Mekka", får deres forventninger mere end rigeligt opfyldt. Der er langt over 300 store og små bodegaer (vinkompagnier) at besigtige. Her finder man kendte navne som "Harveys", "Domeque", "Williams & Humbert" (der producerer den i Danmark så populære sherry Dry Sack) og "Sandeman", samt mange andre. 

Bodegaerne har tradition for at tage godt mod besøgende og invitere på rundvisninger og smagsprøver.

Sherry er ikke nogen slags årgangsvin. 

Den fyldes hverken på flasker eller sælges efter årgang. Sherryfabrikationen foregår efter et system benævnet Solera. Enkelt forklaret går det ud på, at man i en bodega lægger sherrytønderne oven på hinanden i rækker over den ældste vin - solera, der kaldes sådan, fordi den ligger på gulvet (suelo), altså nederst. Fra disse tønder tappes den sherry, der skal fyldes på flasker og sælges. 

Oven over ligger den første criadera, en vin der er lidt yngre, og oven på den følger en anden criadera, som igen er yngre, osv. Normalt vil der ligge mellem fem og seks rækker tønder oven over hinanden. Systemet er, at hvert år tappes en tredjedel af den gamle vin. På de samme tønder nederst fyldes så en tredjedel fra den tønde med criadera, som ligger lige oven over. Den bliver så igen fyldt op fra rækken oven over. Sådan fortsætter det.

Sherry-områdets største firma: Bodegas Pedro Domecq hører til de virksomheder, der også satser på bordvinsmarkedet. Siden 1973, hvor det multinationale sherrykompagni etablerede sig i Rioja regionen, har datterselskabet Bodegas Domecq haft hånd i hanke med beplantningen, høsten og fremstillingen af en af distriktets mest anerkendte vin, Marques de Arienzo.

Bodegas Domecq har rådighed over 500 hektarer vinmarker i Alavesa distriktet enten ved direkte at eje jorden eller gennem langtids leveringsaftaler med lokale vindyrkere, som afsætter deres høst til bearbejdning i kompagniets højteknologiske fabrik ved byen Elciego.

Den årlige produktion ligger nær de 4 millioner liter. Heraf stammer ca. 85% fra 'tempranilo' druer til rødvinsfremstilling, de resterende procent fra 'viura' druer til hvidvinsfremstilling.

Det giver en idé om produktionens omfang, at Bodegas Domecq disponerer over 20.000 egefade til forædling af vine, der skal tilføres aroma og smag gennem kontakten med egetræet, og desuden har lagerkapacitet til henved 2 1/2 millioner flasker for denne vin.

Bodegas Domecq er som alle andre vinfremstillingsvirksomheder i de tre Rioja distrikter, 'baja', 'alta' og 'Alavesa', underkastet den strengeste kontrol af de 150 millioner liter vin, der årligt produceres. Fra midten af 20'erne har dette kontrolorgan 'Consejo Regulador de la Denominación de Origen Rioja' draget omsorg for, at vine med ´Rioja 'Denominación de Origen'-etiketter opfylder de regoristiske betingelser med henblik på druernes oprindelse, fremstilling og behandlingsmetoder.

Nået hertil skal der også bladres lidt i historiebøgerne:

"Hvem er egentlig denne Drake, der tales meget om?" udbrød Pave Sixtus 5 under en samtale med en kreds af europæiske gesandter og andre udsendinge i det sekstende århundrede. "Hvad er det for en ejendommelig magt, han er i besiddelse af? Vi beklager at måtte indrømme, at Vi ikke kan nære synderligt høje tanker om den spanske flåde, når vi sammenligner den med Drakes."

Sir Francis Drake (1540-96) blev kendt som dronning Elisabeths dumdristige admiral i kampen mod den spanske armada i 1588. Han hørte til de englændere, der mente, at man ikke længere skulle bøje sig for Spaniens krav på eneretten til at herske over landene hinsides Atlanterhavet, og han intrigerede og konspirerede med et ikke ringe talent for at udbrede og vinde gehør for sit synspunkt. Ved en bestemt lejlighed udtalte han:

"Jeg sætter større pris på drømmene om fremtiden, end på historien om fortiden."

Det var i øvrigt de mest fantastiske historier, der blev fortalt om El Draque, "Dragen", som spanierne kaldte ham med en blanding af ærefrygt og afsky. 

I årene 1577-1580 gennemførte han en jordomsejling, en enestående bedrift der vakte beundring og forbløffelse i samtiden, foruden at den styrkede Englands militære position og nationale selvfølelse.

Formodentlig ikke mindst for at bevise Englands militære styrke og overlegenhed over for spanierne plyndrede sir Francis Drake havnebyen Cadiz i 1587. Han og hans mænd drog derfra med halvanden million liter vin. De opdagede, at navnet "Jerez" var brændt ind i bunden af tønderne og kaldte derpå vinen for "Jerries".

Efterhånden er det blevet til "sherry", navnet som nu er indarbejdet i de fleste af de ca. 120 lande, der tilsammen årligt aftager 140 millioner liter af denne vin, som hører til den mest eftertragtede i verden. Spanierne selv er - naturligvis - lige så begejstrede for vinen, og mange tillægger den endda medicinsk værdi. 

Det fortælles om en biskop i Sevilla, at han tilskrev sin høje alder af 125 år den omstændighed, at han drak en flaske sherry til middag hver dag, når han var rask, og TO når han var syg!

En æresdigter i Jerez og selv sherryproducent har i et lille digt tolket de følelser, hvormed enhver på egnen modtaget årets vinhøst:

Ud i verden sendes duften

af vor nye sherry-høst.

Den skal drikkes for din sundhed

og for ædel drikkelyst.