|
September 2003
Picasso
- Museet indvies den 27.oktober 2003.
Århundredets
begivenhed i Málaga; Jeg husker ikke, hvor jeg så denne spændende
overskrift- helt sikkert er det dog, at det må have været i en spansk
avis, at det er en begivenhed, som vil være på alles læber - måske
verden over - men om det er århundredets begivenhed, vil jeg lade Dem, kære
”rundt om Costa del Sol” - læser selv afgøre.
Picasso
– Museet indvies den 27.oktober 2003 om formiddagen af det spanske
kongepar Don Juan Carlos og Doña Sofia. Jeg har ladet mig fortælle, at
efter den officielle indvielse vil museet allerede samme eftermiddag blive
åbnet for offentligheden. Borgmesteren i Málaga, Don Francisco de la
Torre har bl.a. inviteret borgmesteren i New York, borgmesteren i Paris
samt Barcelona.
Et
geni fødes.
Pablo
Ruiz Picasso, spansk maler, billedhugger, grafiker og keramiker, fødes i
Málaga den 25. oktober 1881 på Plaza de la Merced nr. 15. Picassos
barndomshjem kan besøges mandag til lørdag fra kl. 10 - 14 / 17 - 20 og
søndag fra kl. 10 - 14.
Egentlig
var det meningen, at Picasso – Museet skulle indvies på kunstnerens fødselsdag
den 25. oktober men p.g.a. det spanske kongepars mange pligter, kunne
dette desværre ikke lade sig gøre.
Pablos
far, José Ruiz Blasco var også maler og allerede tidligt i barndomsårene,
startede drengen sine kunstneriske udfoldelser. Picassos allertidligste værker
viser påvirkning fra Toulouse-Lautree. I begyndelsen af det nittende århundrede
udformede han i alle den blå nuancers scener fra de fattiges liv, den såkaldte
”blå periode”, og i den ”røde periode” fra 1905 til 1906 var det
cirkusscener, harlekiner og skuespillere, som blev udødeliggjort.
Herefter fulgte nogle år med kubismen og i 1915 genoptog Picasso sine
motiver med akrobater, harlekiner og dansere. Picasso søgte så i 1926
til surrealismen. Ekspressionismen udløstes med det berømte maleri
Guernica fra 1937, som er malet i sort, hvidt og gråt som protest mod
bombningen af byen Guernica under den spanske borgerkrig, som vakte stærk
indignation verden over og inspirerede Picasso. Guernica maleriet hænger
på Reina Sofia museet i Madrid.
I
1918 gifter Pablo Picasso sig med Olga Koklova i Paris og i 1961 med
Jacqueline i Vallauis. 2 år senere i 1963 indvies så Picasso – Museet
i Barcelona. I 1971 på hans 90 års fødselsdag bliver der for første og
eneste gang udstillet arbejder af en endnu nulevende kunstner på Louvre
Muset i Paris.
Den
8.april 1973 dør Picasso i sit hjem i Mougins. Natten før han døde,
malede han på sit sidste maleri – en ung pige iført adamskostume!
Nogle
dage senere brændes han på Vauvenargues Slottet. På gravstedet placerer
hans sidste hustru Jacqueline skulpturen ”offering Woman” fra 1933.

Picasso
- Museet
Picasso
- Museet vil have åbnet tirsdag til søndag fra kl. 10 til kl. 20
undtagen fredag og lørdag, hvor der vil være åbnet til 21 (altså en
time længere).
Ifølge
de informationer jeg har fået, vil det koste 4,5 € at besøge de temporære
udstillinger, 6€ for at besøge den permanente udstillinger samt € 8,-
hvis man ønsker at kombinere disse 2 udstillinger (altså en besparelse på
2,5 €).
Pensionister,
studenter, børn, grupper (20 personer) samt handicappede betaler halv
pris.
Den
permanente udstilling vil have 204 værker – som af Sotherby´s er
blevet vurderet til 176 millioner euros samt 40 værker skænket af
Picassos barnebarn, Bernhard Picasso.
Museet
byder også på andre forskellige aktiviteter, så som bibliotek,
cafeteria og en smuk anlagt have.
Da
man i 1988 gravede ud under paladset, fandt man ruiner fra den føniske,
romerske og arabiske tid i Málaga, og disse vidner fra fortiden og byens
kulturskatte vil også blive fremvist på museet.
Picasso
– Museet, som er indrettet i paladset Buenavista ( El Palacio de
Buenavista), er på 8.300 kvadratmeter og ligger i den smukke gamle bydel
i gaden San Agustín – i det tidligere jødekvarter, som i sig selv
altid er et besøg værd.
Åbningen
af museet vil gøre Málaga til en overordentlig vigtig by for dem, som ønsker
at få større viden om malerier udført af den mest
indflydelsesrige maler i det tyvende århundrede, og Málaga vil ligesom
Paris og Barcelona hermed blive en af de tre europæiske byer, som har
museer tilegnet Picasso.
|