|
Oktober
2003
Kære
Rundt om Costa del Sol læser
Hvornår
var De, kære Rundt om Costa del Sol læser sidst i Zoologisk Have?
Jo,
jeg spørger, fordi jeg ikke selv kan mindes, hvornår det nu var, jeg sidst
var i Zoo - det var jo dengang børnene var små og trak i skørtet og
plagede for at få lov til at komme ud og se de vilde dyr.
Min
mand og jeg - uden børn - tog altså i Zoologisk Have i Fuengirola på én
af de her dejlige, smukke efterårsdage med sol - ikke for varmt - og med
Middelhavet liggende smukt, blikstille og fristende ventende på næste års
badende gæster.
Zoo
i Fuengirola åbner kl. 10 om morgenen, og vi var så heldige, at en sød
spansk guide straks viste os rundt inde i et afgrænset område, hvor de
såkaldte Halvaber - også kaldet spøgelsesaber fra Madagascar (lemuridæ)
legede og sprang rundt i fuldstændig frihed. Vi fik dog at vide, at vi ikke
måtte røre ved dem.
Det
gjorde guiden til gengæld - hun kælede for disse smukke dyr og kaldte dem
ved navn. Vi blev vist i et "omvendt træ" Baobab, som er et
løvfældende steppetræ med meget tyk, men lav stamme, som vokser på den
afrikanske savanne. Jeg kom automatisk til at mindes det henrivende poetiske
og åndfulde eventyr for voksne "Den lille Prins" skrevet af den
franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, hvor prinsen omtaler baobaberne.
Kan
De nikke genkendende?
Billetpriser:
|
Børn
4 - 12 år |
7,00
€ |
|
Voksne |
9,50
€ |
|
Pensionister |
7,00
€ |
|
Der
er rabat til besøgende, som benytter sig af det lokale tog
(Málaga/Fuengirola/Málaga) ved fremvisning af togbilletten ved
billetsalget. |
Jeg
kan på det varmeste anbefale et besøg; og skal også lige nævne det
arrangement, at der hvert år om aftenen i juli og august måned i Zoo er en
enestående og sjælden lejlighed til at opleve Afrika og Asien i måneskin
med alle dets dyr, som bor der og spise til aften i den tropiske skov. Vi
bleb fortalt af en sød servitrice, da vi sidder og nyder et lille glas af
et eller andet på et af stedets usskænkningssteder, at der i den anledning
vil være barbacoa.
Zoologisk
have er konstrueret således, at dyrene så vidt muligt præsenteres i
naturlige omgivelser med vand og vegatation - der er floder, gigantiske
træer, vandfald, hængebroer, bambustempler og forladte hulninger, hvor
flagermuse og fugle holder til. Dette blot nogle af de magiske landskaber,
vi møder - og så selvfølgelig alle de mange smukke dyrearter (og de ikke
så smukke).
Guiden
fortæller os, at Zoologisk Have vil blive udvidet om ikke så længe. Den
gamle kirkegård i Fuengirola vil blive nedlagt, og her vil der så blive
oprettet en elefantpark.
Jeg
håber, at De nu efter denne lille korte beretning om Zoologisk Have også
vil få lyst til en tur.
Zoologisk
Haves adresse:
Avda.
Camilo José Cela, 6, 29640 Fuengirola
Tel.
952 66 63 01
Med
de venligste på-gensyns-hilsener
Annette
Sahlertz de Fernández
|