Det Spanske Socialistiske Arbejderparti (PSOE) 164, Folkepartiet (PP - konservativt) 148, Katalanske Koalition (CiU) 10, Det katalanske republikanske parti (ERC) 8, Baskiske Nationalistparti (PNV) 7, IU (venstrefløjsparti) 5, Kanariske Regionalparti (CC) 3, Galiciske Nationalistparti (BNG) 2, Andre, bl.a. regionale partier 3. I alt 350.

Udenrigspolitisk situation:

Spanien har siden 1986 været medlem af EU og har stået for en integrationssøgende linie. Skiftende regeringer har tilstræbt at give Spanien en fremtrædende placering, som i videst muligt omfang svarer til de store EU-landes. Den tidligere ministerpræsident Aznars holdning til spørgsmålet om magtfordelingen i EU's ministerråd var én af hovedårsagerne til, at det ikke i december 2003 lykkedes at nå til enighed om en ny europæisk Forfatningstraktat. Zapatero har tilkende- givet, at han vil indtage en mere fleksibel holdning til spørgsmålet om Spaniens stemmevægt i ministerrådet.

Spørgsmålet om Spaniens deltagelse i Irak-krigen og den efterfølgende genopbygning af landet har gennem det seneste år været den væsentligste udenrigspolitiske sag i Spanien. Mens Aznar arbejdede for et meget tæt spansk forhold til USA, fandt Zapatero ikke, at krigen i Irak udgjorde et led i den globale kamp mod terrorismen. Som én af sine første handlinger som spansk ministerpræsident har Zapatero besluttet hurtigst muligt at trække de spanske styrker ud af Irak. Med dette skridt vil Zapatero forsøge at signalere, at han er handlekraftig og har til sinde at leve op til sine valgløfter. Der er samtidig tale om et skridt, som vil sætte det spansk-amerikanske forhold på en prøve.

Spanien har siden 1982 været medlem af NATO og blev i efteråret 1999 fuldt integreret i den militære struktur. Forholdet til Latinamerika og Maghreb-landene, specielt Marokko, spiller en særlig rolle for Spanien af historiske og geografiske årsager. Spaniens forhold til Marokko har de seneste år været temmelig anstrengt, men blev under Aznarsregeringens sidste dage forbedret en smule. Zapatero har tilkendegivet, at forholdet til Marokko er centralt for den nye regering. Det bør i denne sammenhæng tilføjes, at langt hovedparten af terroristerne bag 11. marts attentaterne i Madrid var marokkanere. Spanien ønsker EUs engagement i Middelhavsregionen og i Latinamerika udbygget. Gibraltar har givet anledning til problemer i forholdet til UK, selvom der de seneste år er blevet fundet pragmatiske løsninger på flere sensitive problemer. Befolkningen på Gibraltar synes imidlertid ikke at være interesseret i en løsning med delt suverænitet.

Indenrigspolitisk situation:

Valget den 14. marts 2004 var meget atypisk på grund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts, som kostede 191 mennesker livet og sårede flere hundrede alvorligt. Socialistpartiet fik flest pladser i det spanske parlament og partiets leder José Luis Zapatero har dannet en socialistisk mindretalsregering. Op til valget pegede meningsmålingerne på, at det hidtidige borgerlige regeringsparti PP med Mariano Rajoy i spidsen ville opnå flest stemmer. Terrorattentaterne, som havde forbindelse til islamisk fundamentalisme og Al Qaeda (og ikke den baskiske terroristorganisation ETA) bragte på ny Spaniens deltagelse i Irak-krigen øverst på den politiske dagsorden, hvilket angiveligt har været én af årsagerne til valgresultatet. Zapatero vil få en svær opgave i det nye spanske parlament, da hans regering sag for sag skal samle flertal hos partierne til højre og venstre i parlamentet samt blandt nationalistpartierne, for at få sit politiske program igennem.

Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, som har ganske betydelige kompetencer. Disse autonomier vælger hvert fjerde år eget parlament, som udpeger en lokalregering. De 17 autonomier er opdelt i 50 provinser. Dertil kommer to autonome byområder, Ceuta og Melilla på Afrikas nordkyst.