Hvis du vil vide noget om:

Det fortryllende Land

Spanien I Fokus


Spanien er meget mere end Costa del Sol...

Boligsøgning | LINK-service | SIG-Telefonbogen | Om os | Kontakt os

English version

Hovedmenu

Introduktion
Spaniens historie
OM SPANIEN
Praktisk INFO
Costa del Sol
Byer og Seværdigh.
Spaniens regioner
Spaniens Monarki
Kunst & Kultur
Tapas & Spisevaner
Costa del GOLF
Konsulatet i Málaga
Bolig i Spanien
Restauranter
Hoteller

 

Med Spain info Groups nye MEDIAPLAYER kan du nu nyde Spanien i..

FOTO-VIDEO & MUSIK »

Spain Info Group GØR noget for sine besøgende!

 

Hoteller m.v. i Spanien - SpainBy.com

 

Vejret i Málaga-provinsen:

Click for Malaga, Spain Forecast


        


Link-Vigtigste lufthavne:  

Billund »

København »

Málaga »

Madrid » 

Rundt om Costa del Sol med...

Annette Sahlertz de Fernández » 

 

Danske konsulater i Spanien »

Ambassaden »

 
 

 Månedlig klumme »

 

Med bl.a. 51 terapiformer »

Vi giver gode råd om Sundhed og Velvære - og du kan bl.a. læse om 51 terapiformer.

   

- på Costa del Sol »

 

Traditioner og spisevaner »

 

Læs mere »

 

Hvad siger du? »

 

Spanien i Fokus giver informationer om hele Spanien.

Herunder også Solkysten Costa del Sol i Sydspanien.

Landets byer og seværdigheder, kultur og traditioner, tapas, spaniens strande, tyrefægtning, praktiske oplysninger, om monarkiet, ferie boliger, landets historie, golf baner og selvfølgelig flamenco..

Under byer og seværdigheder finder du bl.a. byer som Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao, Cordoba, Granada,  Malaga, Marbella og også de populære feriebyer Fuengirola, Torremolinos og Benalmadena.

 

 

Tapas & Spisevaner

  

  

Tapas, der også kaldes pinchos, er små snacks eller mellemmåltider.

Der er mange teorier om, hvordan tapas-traditionen opstod. Én af dem er, at skikken dukkede op i Andalusien i 1800-tallet som tilbehør til sherry. Bartenderne havde den praksis, at dække glasset til med en tallerken eller et låg tapa (dække) for at holde fluerne væk. Skikken blev lidt efter lidt udvidet til, at et stykke ost eller et par oliven blev lagt på tallerkenen som ledsager til drinken. Før var tapas altid gratis. Nu betales der som hovedregel for dem, men der findes da heldigvis stadig mange små barer i Spanien, der kommer med en lille tapa for hver drink, du køber.

Vælg blandt de hundredevis af variationer: 

Fra koldt kød og ost til fornemt tillavede, varme retter med skaldyr, kød eller grøntsager.

 

 

     
 

Det er billigst og hurtigst at spise på de barer og caféer, der serverer tapas, og bemærk, at spisetiderne i Spanien er noget anderledes, end vi kender dem...

Spanierne spiser ofte morgenmad 2 gange (desayunos). Første gang består af kiks eller ristet brød med olivenolie eller smør og syltetøj og for de flestes vedkommende Café con leche, som er kaffe med mælk. De fleste som har muligheden, går herefter på cáfe mellem kl. 10 og 11 for at få en snack, der f.eks. kan være en bocadillo, som er en sandwich i et "flute"brød. Bocadillo´ens indhold kan være pølse, skinke eller ost, eller måske en tyk skive tortilla de patatas (kartoffelomelet - også kaldet "Spansk Omelet"). Snacken ledsages ofte af friskpresset juice, kaffe eller måske en øl.

Fra ca. kl. 13 stilner det lidt af i barerne, og man nyder en øl eller et copa (glas) vin med en lille tapa. Kl. 14 er der siesta, og her spiser man frokost (la comida) som er dagens hovedmåltid - enten hjemme, for de der har muligheden, eller på en restaurant.

Omkring kl. 17.30 - 18.00

Caféer, salones de té (tesaloner) og pastelerías (konditorier) fyldes omkring kl. 17.30 eller 18 til la merienda (te) med sandwiches eller kaffe, te, juice og kage. 

Snacks som churros (ristede butterdejsstænger) kan også fås mange steder, men det er også et decideret morgenmåltid. Der findes specielle churrosbarer, der er propfyldte om morgenen. Churros dyppes ofte i en tyk chokolade.

  

Omkring kl. 19 er barerne fyldte.

TIP!

En "Clara" er en øl, blandet med en speciel sød sodavand (Gaseosa), som du kun finder i Spanien

En "Tinto de Verano" er samme blandingsfohold - blot med rødvin og isterninger!

Nu spiser man tapas med sherry, vin eller øl.

I Spanien begynder la cena (aftensmaden) omkring kl. 22. Restauranterne må dog af hensyn til turisterne begynde serveringen før den tid, så man ser ofte, at der "spises i hold". Først har restauranterne travlt med turisterne. Derefter kommer spanierne.

Om sommeren sætter spanske familier sig først til aftensmaden kl. ca. 23.00.

Spanierne hygger sig virkelig!

 
   

Menukortet

Leder man efter billige spisemuligheder bortset fra tapas, skal man gå efter fastprismenuerne platos combinados, der består af kød eller fisk med grøntsager, men mange gange med chips. Det er som hovedregel kun de billigste restauranter, at platos combinados serveres. En anden mulighed er menú del día, som består af 3 retter. Man har som regel 2 eller 3 valgmuligheder på menuerne, og ofte er det inkluderet rødvin og gaseosa (sød vand - som lemonade), som man blander til en drink kaldet Tinto de Verano (sommerrødvin).

Nogle gourmet-restauranter har en menú de degustación bestående af et udvalg af seks eller syv af køkkenchefens særlige specialiteter.

Menukortet hedder på spansk: la carta (kortet).

Tørre fino-vine er perfekte til skaldyr, serrano skinke, oliven, supper og de fleste forretter.

Hovedretterne ledsages ofte af vine fra Ribera del Duero, Rioja, Navarra eller Penedés.

En typisk spansk bar vil måske servere vine fra Valdepeñas og selvfølgelig fra de lokale vinmarker.

 

Forretter

Blandt forretterne hører sopas (supper), ensaladas (salater), entremeses (hors d´oeuvres), huevos y tortillas (æg og omeletter) og endelig verduras y legumbres (grøntsagsretter).

Hovedretter

Pescados y mariscos (fisk og skaldyr) er altid at finde, men du skal selvfølgelig ikke undvære carnes y aves (kød og fjerkræ).

Paella og andre risretter kan også serveres som forretter, men vær opmærksom på, at mange menukort indeholder et minimum på 2 personer ved ordrebestilling af paella.

Mange vælger også som forret serrano skinke og salat, som selvfølgelig spises på spansk manér: En tallerkenfuld midt på bordet, som alle spiser direkte af, samtidig med, at man nipper til sit kuvertbrød, der automatisk er sat på bordet.

 

Desserter hedder postres

Alle restauranter tilbyder frisk frugt, som er en almindelig dessert i Spanien.

Desuden kan man de fleste steder købe fabriksfremstillede is, budding (natillas) og flan (créme caramel).

Udbuddet er ret ringe, og det er ikke mange steder, man kan købe en lækker hjemmelavet dessert. Og er der en dessert, hvortil der hører flødeskum, kan du være sikker på, at det er "dåseflødeskum".

 

 

 

Sangria er en forfriskende blanding af rødvin, gaseosa (lemonade) og andre ting som f.eks. små frugtstykker og sukker. 

Rødvin fortyndet med gaseosa kaldes også for Tinto de Verano (sommer rødvin). 

 

En anden populær drik består af cava (mousserende vin) og appelsinsaft. Denne drik kaldes Agua de Valencia.

 

Priser og betaling..

Som nævnt tidligere, er en menú del día billig sammenlignet med la carta, hvor regningen godt kan løbe op. Specielt hvis man bestiller dyre retter som friske skaldyr, fisk eller ibérico skinke. Pas på hvis der er tilbud på dyre fisk. Det kan betyde, at de har været frosset. Rejer, hummere m.v. er som regel prissat efter vægt.

Når der skal betales beder man om La cuenta (regningen).

Betjeningen er inklusive, men man bruger dog at runde regningen en smule op. Vær opmærksom på, at moms (IVA) som regel ikke er inkluderet i priserne. Momsen udgør kun 7% for fødevarer. 

Tag ikke checkhæftet med. Det bruges næsten ikke - og giver ofte problemer. De kendte betalingskort accepteres derimod næsten alle steder i dag. Dog skal man ikke regne med at kunne betale med kort på de små tapasbarer, caféer o.lign. 

Vær opmærksom på...

Spanierne ryger meget, og det er de færreste retauranter, der har områder for ikke-rygere.

På fine restauranter bliver der ovenikøbet budt på puros (cigarer) til kaffen og cognacen.

 

 
 

 

Copyright 2001 - 2006 Spain Info Group©. 

Alle rettigheder forbeholdes.